NEC PHILIPS VIL EROBRE MARKEDSANDELE INDEN FOR TELEKOMMUNIKATION I DANMARK
NEC Philips har i dag frasolgt sin kundeportefølje til NW Gruppen i Hedensted for at fokusere 100 % på at styrke salget gennem forhandlere. Med frasalget bringer NEC Philips Danmark sig i overensstemmelse med koncernens overordnede strategi for vækst i Europa
Hilversum, Holland, March 31, 2008– NEC Philips Unified Solutions (NEC Philips) annoncerede i dag frasalget af den danske kundeportefølje til NW Gruppen. NW Gruppen er en førende leverandør af totalløsninger inden for IT og telekommunikation. Samtidig etablerer NEC Philips et dedikeret team i København til at sikre 100 % fokus på selskabets salg gennem forhandlere i regionen. Målet med det styrkede fokus på distribution er at øge NEC Philips markedsandel i Danmark markant.
Den kundeportefølje, NW Gruppen overtager, omfatter de virksomheder NEC Philips hidtil selv har varetaget salg og service overfor. Kunderne, som fremover bliver serviceret af NW Gruppen, omfatter en række større private og offentlige virksomheder. Som en del af aftalen har NEC Philips og NW Gruppen har indgået en langsigtet distributionsaftale om salg og service af NEC Philips systemer, applikationer og serviceydelser.
Kunderne vil gå styrket ud af handlen, fordi NW Gruppen kan tilbyde et bredere samarbejde på hele ITC-området. Som en førende leverandør af kommunikationsløsninger i Danmark med ekspertise inden for både tale, data, konvergensydelser, applikationer og service, har NW Gruppen et stærkt afsæt til at fastholde og udbygge relationen til deres kunder.
Med købet opnår NW Gruppen desuden en førerposition på etablering og drift af kundecenterløsninger:
"NEC Philips har nogle af verdens bedste løsninger til kundecentre, og nu har NW Gruppen både ekspertisen og udstyret til at hjælpe kunderne med specialløsninger. Det venter vi os meget af, siger en tilfreds Preben Kirkeby, administrende direktør for NW Gruppen."
Med en global omsætning på 45 milliarder dollar hører NEC til blandt verdens absolutte sværvægtere inden for ITC løsninger. Ved at fokusere virksomhedens aktiviteter i Danmark mod kanalsalg, skaber selskabets danske ledelse overensstemmelse med NEC Philips europæiske vækststrategi.
Planen er, at NEC Philips skal vokse på EMEA markederne gennem styrkelse af distributionskanalerne. Ved at overgå til en fuld fokuseret distributionsstrategi på det danske marked, bliver NEC Philips i stand til at gennemføre en bredere bearbejdning af markedet i takt med at produktsortimentet udvides.
NW Gruppen og NEC Philips har i forvejen haft et tæt samarbejde om salg og servicering af kunder gennem de senere år.
"Aftalen er en naturlig fortsættelse af det succesfulde samarbejde, vi har haft med NW Gruppen gennem de seneste år, og det er en del af vores vækststrategi om markedsekspansion gennem øget forhandlersalg", siger Paul Kievit, CCO for NEC Philips Unified Solutions, og tilføjer:"Vores forhandler-centrerede strategi giver os mulighed for at fokusere på udviklingen af nye systemer og applikationer, som kan understøtte yderligere vækst i vores markedsandel i Norden."
Preben Kirkeby siger om købet af kundeporteføljen:
"Vi oplever øget efterspørgsel fra kunderne fordi vi kan levere totalløsninger, som kombinerer de bedste produkter fra forskellige informationsteknologiske områder som f.eks. telefoni, IT-netværk og softwareløsninger. Ved at udvide vores organisation med ressourcer, erfaring og ekspertise fra NEC Philips, står vi endnu stærkere rustet til at imødekomme kundernes behov."
NEC Philips forhandlerteam vil fortsat arbejde med udgangspunkt i kontorer i København.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------
About NEC Philips Unified Solutions
NEC Philips Unified Solutions er en førende leverandør af samlede kommunikationsløsninger til alle typer og størrelser af organisationer. NEC Philips er en del af NAC’s globale enterprise communications aktiviteter, som rangerer som nr. 1 i verden. De avancerede IP-baserede løsninger samler produkter, applikationer og services, så organisationer bliver i stand til at kommunikere mere effektivt og sikkert. Som Microsoft Gold Partner specialiserer NEC Philips sig i at levere real-time kommunikationsløsninger (UC) løsninger. NEC Philips Unified Solutions har hovedkontor i Hilversum, Holland, og servicerer sine kunder gennem et globalt netværk af salgsorganisationer, distributører og forhandlere. Se også www.nec-philips.com og www.nec-philips.dk
About NW Gruppen
NW Gruppen er en førende leverandør i Danmark totalløsninger inden for ITC. Virksomheden er stiftet i 1996 med hovedkontor i Hedensted, og servicerer i dag ca. 500 kunder spredt ud over hele Danmark. NW Gruppens styrker er design og salg af telefoni- og netværksløsninger til større offentlige og private virksomheder. Selskabet leverer sine ydelser i tæt samarbejde med operatører og installatører over hele landet. NW Gruppen er certificeret NEC Philips kompetence center og Extreme Networks Guld Partner.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
For yderligere information:
|
Robert van Amerongen
|
Forward-looking statements
This release may contain certain forward-looking statements with respect to the financial condition, results of operations and business of NEC and Philips and certain plans and objectives of both companies with respect to these items. By their nature, forward-looking statements involve risk and uncertainty because they relate to events and depend on circumstances that will occur in the future and there are many factors that could cause actual results and developments to differ materially from those expressed or implied by these forward-looking statements. --------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Signing distribution agreement - front right: Mr. Preben Kirkeby, NW Gruppen / front left: Mr. Paul Kievit, CCO NEC Philips Unified Solutions / back right Mr. Johnny Frost, NEC Philips Unified Solutions Denmark / back left Mr. Thomas Rinne, CFO NEC Philips Unified Solutions

